Sydney til Brisbane - Storby, surf og over halvvejs på vores tur... 15.03-01.04

Australien, you are expensive !

Vi ankom trætte, men i god behold til Sydney d. 15 marts. Vi havde intet planlagt, men stod bare i lufthavnen med vores store bagage og kiggede på hinanden. Der brugte vi lige et par timer til at finde ud af, hvor vi kunne sove, og hvordan vi kom dertil billigst muligt.
Vi fandt et hostel lidt uden for downtown som næsten var for billigt til at være sandt. Men den billige pris gjorde også sig gældende da vi kom indenfor. Alt var ulækkert og beskidt, typerne der boede der var nogle alt for påvirket tabte sjæle og så virkede bruserne ikke optimalt! Hmpf. Jeg var grædefærdig om aftenen og kunne slet ikke overskue én nat på det hostel. Men efter en god nattesøvn og på trods af alt det negative, ente vi alligevel med at blive der i fire dage. Vi var så heldige, at der var et andet ”normalt” kærestepar der boede på samme værelse som os, som nok var med til, at vi lige kunne holde ud at sove der de fire nætter. Men det skal siges – vi gjorde alt for at være i byen så længe som muligt! :)

Sydney by er fyldt med pænt klædte mennesker, højhuse og en masse butikker og caféer. Vi havde lidt svært ved at finde ud af, hvor selve Sydneys centrum var, da den er spredt ud over tre hoveddistrikter - Town Hall, Central Station og Circular Quey. Det skabte i sær lidt forvirring da butikkerne ikke lå samlet, men lidt over det hele. Træls når man gerne vil shoppe og finde de fede butikker. :D
Det  var svært at gå rundt i Sydneys gader som backpacker; for hold da op, hvor er der meget tøj jeg gerne ville have med hjem! Men det går jo ikke, når vi ikke kan have mere i vores tasker, og når vi har et budget at holde. Så enkelt er det. :/ Og så er Mikkel super kedelig at shoppe med, når han først har sat sig i hovedet at han ikke vil købe noget. Hmf. :)

Den første dag i byen skinnede solen og graderne var steget til en 30 grader, så vi tog en bus ud til ”Bondi Beach”, som er den mest populære strand for unge i Sydney. Her var rigtig lækkert med store bølger, som var til glæde for surfere og Mikkel MC! Jeg holdte mig pænt på stranden og nød solen. Ved strandpromenaden var der en masse hyggelige butikker og fede shops. Lige til en lille gåtur.


Vi fik også bestilt nogle billetter til en aftenforestilling i Operaen. Vi gjorde det til en heldags tur, hvor vi bl.a. gik igennem Sydneys smukke ”Botanic Garden”. Her var udsigt til Operaen og så havde tusinde vis af flagermus også deres hjem her, så hvert træ var fyldt med sovende kæmpe flagermus. Puha! Heldigvis holdte de sig i luften og kom ikke ned til vores hovedhøjde! (: Selve forestillingen i Operaen var meget smuk - ”The YouTube symfoni” - som bestod af 20 musikalske mennesker fra forskellige lande, der var blevet castet over YouTupe, og så havde haft de to dage til at lære hinanden at kende og til at få en symfoni klar til forestilling. Forestillingen var dog ikke inde i den store sal, da det var en del dyrere, men kun inde i ”Utzon’s room”, som er det første rum danske Utzon designede. Salen kan kun rumme omkring 120 mennesker og man fik derfor følelsen af nærhed og intensiteten hos artisterne. Fedt og anderledes!
Efter symfonien gik vi en tur rundt i Sydney og nød den gode stemning – en stemning som netop var specielt god denne aften. Det var nemlig Sankt Patricks Day. Den oprindelige historie bag dagen kender vi ikke, men irerne og australierne bruger lejligheden, til at drikke sig alvorligt i hegnet, mens de løber rundt med grønne elf-hatte! Rigtig underholdende og generelt var der en meget venlig atmosfære i det fulde barmiljø -  så man kan roligt gå i byen i Sydney. Der er lav skalle-risiko og god stemning.

Dagen efter tog vi et tog ud til OL byen, hvor der bl.a var et atletik stævne i gang – dog ikke af professionelle atletikkere, men måske af nogle kommende unge stjerner. Vi fik i hvert fald fornemmelsen af, at det kunne være super fedt at opleve selve OL med den gode atmosfære, der er på stadionerne. En hyggelig dag havde vi, trods en masse regn.

Det næste stop med Greyhound bussen var Newcastle kl. 22.00. Vi havde for en gangs skyld været i god tid ude, og havde booket et hostel dagen inden, så vi kunne gå direkte til hostlet og så gå i seng. Heldigvis for os, for byen, som ikke er særlig stor, var booket helt op. Vi mødte b.la. en anden backpacker, som ikke kunne finde et sted at sove. Synd for ham! Men verden af fuld af muligheder og endnu flere i beruset tilstand, så han fandt vidst en seng igennem en lokal ung hippie, som b.la. rådede os til at tage af sted hurtigst muligt – videre op til Byron Bay. Så det gjorde vi så.
Vi besluttede os for at tage Greyhound bussen om aftenen den næste dag, og så brugte vi ellers dagen på en smuttur ud til One Mile Beach som lå nord for byen. Her havde vi nogle dejlige timer på stranden.
Aftenen tilbragte vi på busstationen indtil bussen kom ved 22.00 tiden. Vi havde så lige en 12 timers køretur til Byron Bay. Så den stod på søvn hele vejen, og så sparede vi endda lige en overnatning. Ren win win! :b

Byron Bay er meget konservativ og stædig, og man vil ikke gøre tingene for kommercielle. Så der  er ingen MC Donalds, højhuse eller konstant kørende busser. Super lækkert, men sidstnævnte blev vi alligevel lidt straffet for.
Da vi ankom til Byron Bay havde vi selvfølelig ikke booket noget sted at sove, så vi startede med at gå ca. 3 km den forkerte vej med vores kæmpe opbakning på ryggen. Ca. 30 graders vame og kl. 9 om morgenen. Puha - dagens motion! Men da vi endelig fandt den rette vej tjekkede vi ind på en lækker camping plads, der lå lige ned til stranden og midt inde i byen. Vi kunne gå til det hele, så det var bare skønt! J Byron Bay fald meget hurtigt i vores smag. Her var stille og roligt, selvom der alligevel var godt gang i nattelivet, masser af fede butikker, lækker sandstand, der kunne tale (meget sjovt), og så store bølger, som var til gavn for de mange surfere.

Av av.. Blue Bubble Jellyfish gør nas!

Den første dag lejede Mikkel et surfboard for nu skulle han ud at surfe. Men men men. Helt let var det ikke. Som han selv siger, fik han lidt store tæsk af bølgerne, men han havde en sjov dag i vandet alligevel. Samtidig fik han også mødt en ” blue bubble jellyfish”, som er en lille vandmands agtig fisk der klæber sig til huden og efterlader sugemærker som en blæksprutte. Av, sagde Mikkel, men heldigvis var den ikke farlig – bare meget ubehagelig.

Vi besluttede os for at tage på surferschool en eftermiddag for at få styr på teknikken. Vi var så heldige, at der ikke var andre tilmeldt om eftermiddagen, så vi ente med at få privat undervisning for samme pris! Instruktøren var en rigtig flink mand, der både tog hensyn til mig, som ikke lige er så vild med de store bølgers kræfter, og så var han god til at få sendt Mikkel af sted på de rigtige tidspunkter, så han fik lidt mere udfordring. Faktisk er det utrolig hårdt, at være på skole, da man skal gå ud til instruktøren i vandet, hvilket tager en krig med den strøm, der er i vandet og de kæmpe bølger, der bliver ved med at  skylle ind over en og  kaste en tilbage, så det kun tager 5 sekunder før man er inde i vandkanten igen. Mh, Men vi kom op at stå og Mikkel kom hurtigt til at føle sig på hjemmebane, da det mindede ham om snowboard. Instruktøren var meget afslappet og tog sig utrolig god tid til os (alle surfere er utrolig afslappet (dovne) – de venter på den helt rigtig bølge – før de gider at lave noget. Han gav os rigtig mange gode tips omkring sikkerheden i vandet og så fik vi også en lille rundtur i byen, hvor han viste os de gode steder, at spise og gå i byen. Kanon instruktør – men hva søren. Han udlever jo også sit livs drøm. Tidligere havde han arbejdet som finansiel et eller andet i en bank i Schweiz, men nu er kontoret altså blevet rykket udenfor. :b

Vi lejede et surfboard den næste dag igen, for nu vidste vi jo hvad vi skulle gøre, men desværre var bølgerne ikke med os, så Mikkel lå pænt og ventede med et forhåbningsfuldt blik.
Derudover tog vi på en éndags spruttur ud til Nimbim, som er Australiens svar på Christiania - det ligger bare voldsomt langt ude på landetog er meget mere hippiet. Busturen var vanvittig sjov, mest af alt fordi buschauførren var tidligere beboer i Nimbim og havde vidst røget sin portion græs.
Byen var utrolig lille og det eneste den bestod af var en masse små souvenir butikker, små cafér og så det lokale marihuana museum. Man blev konstant tilbudt at købe af de gamle rødder som var meget slidte at se på efter et livs langt forbrug. Men det var alligvel meget hyggeligt.


På turen mødte vi to danske drenge fra Aalborg, som tilfældigvis boede på samme campingplads som os. Det fandt vi senere ud af at to danske piger fra Sjælland også gjorde, så om aftenen holdte vi en lille danskerfest. Utrolig hyggeligt at hænge ud med nogle danskere igen.
Lidt sjovt havde de samme tur som os (NZ, AU, Thailand) blot modsat, så vi udvekslede en masse gode erfaringer.

For denne gang nåede vi desværre ikke mere surfing i Byron Bay, da vi skulle videre med bussen til  Surfers Paradise. Vi vidste ikke om vi turde have de store forventninger. Byen skulle være populær for unge, der er vilde med at feste og surfe, men alligevel havde vi hørt fra næsten alle, vi mødte, at byen ik’ var noget specielt, og det bare var med at komme videre. Kun navnet der solgte. Faktisk gik snakken om at Byron Bay var et bedre sted, men det undrede vi os lidt over, for vi havde store forventninger til Surfers Paradise og Guldkysten hjemmefra. Men vi ændrede lidt opfattelse, da vi først kom til byen. Der var et voldsomt blæse vejr på stranden, så vi fik ikke surfet eller slikket noget sol. I stedet besluttede vi os for købe et turpas til tre forskellige kæmpe forlystelsesparker i bedste amerikanske stil: ”Sea World”, ”Movie World” og ”Wet and Wild”. Alle tre parker havde en masse at byde på. I Sea World var der alverdens farlige, søde som sjove dyr, der lever i vand, og så så vi et vildt fantastisk delfin show. Det er vildt at se, hvad man kan få så store dyr til, og hold da op hvor er de søde. Jeg kunne godt have hoppet ned til dem i bassinet, hvis ikke det var fordi, det kostede kassen. Vi sluttede af med et par vilde forlystelser for nu at få det meste ud af pengene, og så vi gik der fra med en god fornemmelse af action og en masse ny viden om alle de dyr der lever i vand. Lige noget for Mig.




Den næste dag pakkede vi så bikinien og badeshortsene og hoppede eller på en bus, som kørte os ud til et vandvittigt badevandland, der havde de vildeste vandrutsjebaner med loop, fart og mørke. Vi skulle rigtig ud og lege. Desværre var der en del forlystelser, der var lukket pga. at vi var uden for sæsonen, men på den måde kunne vi også nå de fleste på en hel dag.




Vi tog derfra omkring kl. 15.00 for at skynde os over i ”Movie World” som lå 1 km derfra (den 3. store park). Vi nåede at se et show, hvor vi kom ind i en 4d film, hvilket var en fed oplevelse. Vi følte vi var med inde filmen, og der blev både sprøjtet med vand og stolene rykkede sig, så vi virkelig kunne føle os medvirkende. Efter showet nåede vi et par sjove og vilde forlystelser og så måtte vi hellere vende snuden hjem på campingpladsen igen. Efter besøget i de tre parker, synes vi selv vi havde fået mest muligt ud af dem. Vi havde udfordret os selv med de vilde forlystelser, haft følelsen af at være i Hollywood og så kom vi helt tæt på dyrelivet under vandoverfladen. 

Efter nogle sjove dage i Surfers Paradise tog vi med Greyhound videre mod nord til Brisbane, og jo - de havde været sjove. Så skidt er ”Surfers” ikke, men den ligner nok enhver anden million ferieby, som vi kender det fra Sydeuropa. Fest og glamour!

Vi fandt et hostel midt inde i byen, da det regnede helt vildt da vi ankom. Regnen stoppede ikke, så  her blev vi boende 3 nætter. Vi skulle give os til et eller andet, selv om regnen havde sine kræfter, så vi bestilte en tur i Australien Zoo, hvilket jeg har glædet mit til siden vi ankom i Australien. Heldigvis kørte vi mod det gode vejr, så vi havde solskin det meste af dagen (dog med et par regnskyl). I zooen, som er ejet og oprettet af Crocodile Hunterens familie Steve Irwin, var der alle mulige tænkelige dyr, som lever her i Australien. På den måde blev vi lidt forberedt på hvad vi kunne risikere at møde i naturen, og nu vidste vi også hvilke dyr det er meget fornuft at holde et par meters afstand til eller mere :b. Vi havde dog gjort os lidt erfaringer med slanger, da vi mødte en på vej ned til stranden i Baron Bay. jeg vadede bare over slangen uden at se den, men Mikkel var lidt mere vågen og stoppede lige op en gang for lige at se lidt nærmere på slangen. Vi var også ved at løbe ind i en anden slange i badelandet Wet and Wild. Vi var på vej op til at forlystelse, da en slange strækker sig ud over en høj kantsten, så vi næsten var løbet lige ind i den med maven. Puha. heldigvis så Mikkel igen slangen og denne gang nåede han at stoppe mig, før jeg var gået lige ind i den. Men trods alle de dyr vi så i Zoo'en, som kan bide og sparke, så er der faktisk kun 2 livsfarlige edderkopper og ca. 6 virkelig livsfarlige slanger i landet. Det er jo ik’ så galt. :b Der var mange dyr, som man skulle holde sig fra, med mindre man hed Steve Irwin, men hvis man holdte afstand, skulle man nok overleve i ødemarken.
Det bedste ved Zoo’en var dog de frit løbende, meget madglade og snaksaglige kænguruer. De var ikke spor fjendtlige, men alligevel fik man at vide, at man ikke skulle gå ud og kramme en vild kænguru. Jeg faldt også (ikke så underligt) for de små sovende koalabjørne. De ser så fredfyldte ud og venter kun på man skal komme og kramme dem. Man kunne frit røre dem og så kunne man også få et foto taget, hvilket jeg helt vildt gerne ville. Mikkel fik dog lov til at stå i baggrunden på det store billede, men jeg fik æren af at kramme det lille bløde dyr. Vildt fantastisk. Vi tog også en tur over på dyrehospitalet, hvor de tager vilde dyr ind, der er blevet skadet på en eller anden måde. At se hvordan de kærligt skulle tage sig af skildpadder og kænguruer gav kun mig lysten til at hoppe i den hvide kittel og hjælpe til. I et land som Autralien, hvor det vilde dyreliv er så rigt, er der vist utrolig meget at give sig til på dyrehospitalerne; her er det dog kun pengene der kniber.

Tilbage på hostlet sad vi efter en hyggelig tur med vores nye dilemma. Ayers Rock? Hvornår og hvordan?

Flere billeder kan ses på: Webalbum