Gennem hele vores rejse har vi lavet nøje deltaljeret regnskab, så vi hele tiden har haft en nogenlunde fornemmelse af, hvad budgettet kunne holde til. Dette havde dog ikke forhindret os i at overskride budgettet for New Zealand med 10.000 kr., men man tager jo sine til- og fravalg, så vi skrev bare som forklaringsnote at New Zealand var blevet estimeret en smule ved siden af, og at vi ville tage pengene fra Malaysia/Thailand, men også lidt Australien.
Nu sad vi så i Darwin lufthavn og færdiggjorde regnskabet for Australien. Hyggeligt – troede vi!
Men efter 2 +2 var lagt sammen, og der var lavet nogle sikkerhedstjek + lidt mere lagt sammen, gik alvoren endelig op for os.
Vi sad undervejs til et nyt land, 25 dage inden hjemrejse og af hele vores samlede budget på 100.000 kr, hvoraf ca. 32.000 var gået til flybilletter og forsikring, + nogle tusinde vi havde fået i almisse, havde vi brugt samtlige 73.488 kr. !!! Det betød rundt regnet 512 kr. tilbage af pengekassen! Arghh…. Selvom vi havde en fornemmelse af et lidt overskredet budget så kom det alligevel en del bag på os. :o
Så hvad skulle vi nu gøre? Rejse hjem? ……….
Neej da! No regrets at all - selvom det var en super ærgerlig følelse at sidde med. Men at tænke tilbage på New Zealand og Australien var helt fantastisk. Vi havde prøvet alt, hvad vi ville og lidt til.
Vi sad undervejs til et nyt land, 25 dage inden hjemrejse og af hele vores samlede budget på 100.000 kr, hvoraf ca. 32.000 var gået til flybilletter og forsikring, + nogle tusinde vi havde fået i almisse, havde vi brugt samtlige 73.488 kr. !!! Det betød rundt regnet 512 kr. tilbage af pengekassen! Arghh…. Selvom vi havde en fornemmelse af et lidt overskredet budget så kom det alligevel en del bag på os. :o
Så hvad skulle vi nu gøre? Rejse hjem? ……….
Neej da! No regrets at all - selvom det var en super ærgerlig følelse at sidde med. Men at tænke tilbage på New Zealand og Australien var helt fantastisk. Vi havde prøvet alt, hvad vi ville og lidt til.
Vi blev nødt til at lægge nogle nye retningslinjer for den resterende del af turen. Vi skød begge 5000 ekstra i budgettet, og nu stod den på absolut ferie! Det passede os egentlig begge meget godt, for det havde været rigtig hårdt med alle de oplevelser og rejsen rundt uden base de sidste 11 uger. Men der var simpelthen ik’ råd til flere oplevelser nu!
Nu sidder i sikkert og smiler derhjemme og griner lidt over, at vi har brugt alle pengene, og tænker frås frås frås. Men nej, det hele har ik’ bare været ren snoller og fornøjelse. Der er nogle punkter som er kommet lidt bag på os, og som har slugt godt af pengepungen! :/
Fx den kære valutakurs. Meget uheldigt har både den Australske og New Zealandske Dollar været meget stærk, dvs. høj og dyr!
Hvis vi sammenligner med kursen for begge valutaer for lidt mere end 2 år siden, lå de knap 30 pct. Lavere. Med 30 pct. trukket fra vores forbrug for NZ og AU ville vi ha’ haft godt og vel 20.000 kr. at gøre godt med til den sidste del af turen :/ Men sådan gik det desværre ikke. Dog alligevel lidt trist at tænke, at noget som vi ikke kan påvirke, betyder så meget for vores budget. Trist trist og atter trist.
Men vi vidste det jo også godt undervejs, når vi fx i Australien købte grove franskbrød fra supermarkederne (Standardbrød) til omkring de 34 kr. :/ ABSURD! Men vi kunne jo ik’ gøre det store.
Med denne lidt blandede fornemmelse kom vi så vi til Singapore. Udsigten til ferie og ingen stress var dejlig, men det er aldrig sjovt at rejse på tom pengepung. Heldigvis har det været dejligt I har været så gode til at give nogle store og hjælpsomme donationer derhjemme! Dem er der virkelig blevet sat pris på! :)
Da vi ankom til Singapore sent aften var der 28 grader og meget meget fugtigt. Ubehageligt varmt. Men vi var jo også kun lidt under 150 km. fra ækvator – så hvad kan man forvente!?
Hvis vi sammenligner med kursen for begge valutaer for lidt mere end 2 år siden, lå de knap 30 pct. Lavere. Med 30 pct. trukket fra vores forbrug for NZ og AU ville vi ha’ haft godt og vel 20.000 kr. at gøre godt med til den sidste del af turen :/ Men sådan gik det desværre ikke. Dog alligevel lidt trist at tænke, at noget som vi ikke kan påvirke, betyder så meget for vores budget. Trist trist og atter trist.
Men vi vidste det jo også godt undervejs, når vi fx i Australien købte grove franskbrød fra supermarkederne (Standardbrød) til omkring de 34 kr. :/ ABSURD! Men vi kunne jo ik’ gøre det store.
Med denne lidt blandede fornemmelse kom vi så vi til Singapore. Udsigten til ferie og ingen stress var dejlig, men det er aldrig sjovt at rejse på tom pengepung. Heldigvis har det været dejligt I har været så gode til at give nogle store og hjælpsomme donationer derhjemme! Dem er der virkelig blevet sat pris på! :)
Vi havde 4 dage i Singapore, hvor vi 2 af nætterne boede på en rigtig hyggelig british pub og hostel i Little India ved navn ”Prince of Wales”. Rigtig sjovt midt i al virvaret i den lille indiske bydel, hvor duften af jasmin, karry og andre krydderier skjulte den søde lugt af marihuana, som vist også var lidt alment i krogene.
Det meste af tiden gik vi rundt og så byen og de forskellige kvarterer, som havde alt lige fra små kinesiske markeder til templer og en Buddha, som gav materiel rigdom, hvis man klappede ham på vommen og nussede ham på tungen.
Derudover brugte vi selvfølge en del tid i de kææmpe shopping centre – men kun fordi der er dejlig aircondition :D
Generelt var det dejligt at komme til Singapore, hvor priserne var det halve af, hvad vi havde betalt i Australien. Skønt! Specielt oven på vores nye pengepungssituation. Det var kun den voldsomme varme på over de 30 grader og en meget højt luftfugtighed som gjorde Singapore lidt hård til tider. Men det daglige voldsomme tordenskrald hjalp lidt på det. :)
Singapore var generelt lidt anderledes end vi havde forestillet os. Meget rigere og pænere end vi havde troet, og vi så slet ingen slum. Men efter lidt research på Singapore fandt vi også ud af at Singapore har en BNP pr. indbygger, som næsten ligger på højde med den danske, så det forklarer jo lidt. Desuden er det en sjov lille republik med knap 5 mio. indbyggere på et areal som svarer til Bornholm og Læsø lagt sammen. Måske lidt tæt, hvis vi forstillede os alle danskere bo på samme mængde plads :b
Desuden havde vi håbet at Singapore var lidt hårdere med deres straffe i forhold til at holde gaderne rene – deres rygte om dyre bøder for at smide cigaretskød og tyggegummi på gaden var kommet os i forvejen, men det var nu ik’ fordi folk rettede sig det store. De smed stadig skodderne, hvor det passede dem :/ øv – Ku’ ha’ været lidt sjovt med en konsekvent renlig politik. Til gengæld var det slet ikke var muligt at købe tyggegummi, og ulovligt at importere.
Fredag bød på et besøg i Singapores verdenskendte Zoo, og selvom det uden tvivl var den bedste zoo vi havde været i i forhold til mængden af dyr, så kunne vi godt mærke at vi ikke rigtig gad det mere, så det blev kun til et par timer. Desuden begyndte det at regne og tordne (IGEN).
Men efter nogle dejlige dage i Singapore fik vi bestilt en bus til Malaysia. Den kørte direkte til hovedstaden Kuala Lumpur, så vi skulle bare sætte os ind og nyde den kølige luft og den gode service.
I Kuala Lumpur checkede vi ind på et rigtig hyggeligt lille hostel i Chinatown. Vi er efterhånden blevet rigtig gode til at finde de hyggelige hostels som er pæne, rene og billige. Måske det har noget at gøre med at vi er begyndt at bestille inden vi kommer til den næste by. Det fungerer en del mere glidende og mindre smertefuldt, når man nu står med en oppakning på omkring de 30 kg. Hver.
Det meste af tiden gik vi rundt og så byen og de forskellige kvarterer, som havde alt lige fra små kinesiske markeder til templer og en Buddha, som gav materiel rigdom, hvis man klappede ham på vommen og nussede ham på tungen.
Derudover brugte vi selvfølge en del tid i de kææmpe shopping centre – men kun fordi der er dejlig aircondition :D
Singapore var generelt lidt anderledes end vi havde forestillet os. Meget rigere og pænere end vi havde troet, og vi så slet ingen slum. Men efter lidt research på Singapore fandt vi også ud af at Singapore har en BNP pr. indbygger, som næsten ligger på højde med den danske, så det forklarer jo lidt. Desuden er det en sjov lille republik med knap 5 mio. indbyggere på et areal som svarer til Bornholm og Læsø lagt sammen. Måske lidt tæt, hvis vi forstillede os alle danskere bo på samme mængde plads :b
Fredag bød på et besøg i Singapores verdenskendte Zoo, og selvom det uden tvivl var den bedste zoo vi havde været i i forhold til mængden af dyr, så kunne vi godt mærke at vi ikke rigtig gad det mere, så det blev kun til et par timer. Desuden begyndte det at regne og tordne (IGEN).
I Kuala Lumpur checkede vi ind på et rigtig hyggeligt lille hostel i Chinatown. Vi er efterhånden blevet rigtig gode til at finde de hyggelige hostels som er pæne, rene og billige. Måske det har noget at gøre med at vi er begyndt at bestille inden vi kommer til den næste by. Det fungerer en del mere glidende og mindre smertefuldt, når man nu står med en oppakning på omkring de 30 kg. Hver.
Vores indtryk af Malaysia blev meget hurtigt: ”Voldsomt billigt, men man skal være kritisk over, hvem man stoler på."
Fx blev vi fanget af en taxachauffør, da vi steg af bussen i Kuala Lumpur. Han var meget påtrængende og energisk med sin pris på 30 Ringgit. Vi kunne ikke lige overskue den voldsomme varme på 36°, som slog os i hovedet, så vi tænkte 50 kr. for 5 km. var en okay pris, så af sted gik det uden at forhandle den yderligere ned. Men nyt land, ny kultur og nyt prisniveau. Vi fandt senere ud af at vi havde betalt dobbelt for meget, så vi fik en lille læring i at vi skulle til at forholde os helt anderledes kritisk i forhold til ALT!
Det blev til 3 rigtig hyggelige dage i Kuala Lumpur. Om dagen prøvede vi at holde til varmen ved at gå ind og ud af de store shoppingcentre, og om aftenen prøvede vi at fange hoved og hale i det kinesiske gade/restaurantmarked, hvor alle de lokale spiste. Eller det blev dog kun til en ”kinesisk” aften, for det var ikke særligt hyggeligt at sidde og spise midt i folkemængden af råbende restaurantsælgere, alt for mange andre gæster og de besøg man fik af bordsælgere og tiggere. Specielt de mange handicappede tiggere, der mangler x-antal lemmer, tog appetitten fra os, selvom vi også fik ondt af dem. De skabte dog en helt speciel stemning, fordi flere af dem gik med en musikafspiller og sang. Det skal så også siges, at de ikke var alene om at tage appetitten fra os, for det klarede maden næsten selv. Det var ik’ den store kolonariske oplevelse, men billigt det var det! 15 kr. for et aftenmåltid pr. mand.
Generelt var det dejligt at bo i Kuala Lumpur, fordi vi kunne leve så billigt. Hvis vi spiste lokalt kunne vi få en stor portions ris med kødsovs og grøntsager for sølle 10 kr. Shoppingcentrene var også meget billige sammenlignet med danske forhold. Det betød også, at Rikke lige var ved at købe en MacBook i et autoriseret Applecenter. En besparelse på 3000 kr. i forhold til de danske priser lokker en smule.. :)
Men efter de tre dage i Kuala Lumpur ville vi videre. Nu skulle vi ud på en bounty ø, bo billligt og have noget sol. En af de ansatte på vores hostel i KL var tilfældigvis opvokset på den ø, vi gerne ville ud til (Perhentian Kecil på østkysten), så han hjalp os med nogle gode oplysninger om, hvor det var billigt og godt at bo.
Endnu engang var det malaysiske prisniveau på en størrelse, så man næsten fik lyst til at klappe i hænderne. 70 kr. pr. pers. I en natbus skulle vi give for den 7 timer lange køretur til østkysten. Yes!
Men på turen fik vi for alvor at mærke, hvor snu, griske og hvor lidt man kan stole på mange af malaysierne. Kl. 4 om morgen blev vi sat af ude i nowhere. Godt nok var det den rigtige by, vi blev sat af i, men det var lidt mistænkeligt, når byen alligevel skulle være have flere tusinde indbyggere, og når der kører et hav af busser fra Kuala Lumpur dertil, at vi så bliver vi sat af i udkanten af byen ud for en tankstation. Intet liv, ingen taxa - ingenting. Dog holdte der en privat bil, som ville køre os til Kuala Besut (hvor vi skulle sejle fra) til 30 Ringgit. Et tilbud vi allerede havde fået varslet i KL af en tilfældig passager, men som vi havde sagt nej til, for at undgå at blive snydt. Men vi havde ik’ så mange andre muligheder. Vi fik forhandlet ham en smule ned, og så baldrede vi ellers af sted de næste 20 km. på en mørk malaysiske landevej i en rigtig gammel spand. I Kuala Besut stod der så tre nye mænd til at tage i mod os. Det hele virkede meget koordineret og underligt taget i betragtning, at klokken var 04.30 om morgenen, og alt var mørkt og stille i den lille by. Mændene solgte bådbilletter til Perhentian, så de havde da lige åbnet deres lille biks. De var meget overvenlige og vi følte virkelig vi skulle være opmærksom på ikke at blive snydt på det groveste. Men de havde en ok pris, lidt højere end vi havde forventet, men vi tog billetterne. Efterfølgende var det lidt sjovt at se dem arbejde. Én lå og sov, andre sad klar på knallerter og fulgte busserne lige i røven, klar til at til at fange de næste potentielle kunder, mens æ ”Chef” koordinerede over Walkie. Det var lidt af en natforretning de havde kørende. Vildt påtrængende og lidt grove, men de gør alt for at få den mindste krone i hus, og derudover er de gode til at sende kunder videre til hinanden, så man som kunde havner i deres halvkorrupte spindelvæv, og bare bliver sat af ved døren til den næste.
På trods af en meget bumpende tur i en lille kutter kom vi endelig til Perhentian Kecil. Rikke nåede lige at ”æde” en af de små malaysiere efter han ville have taxapenge for at samle os op lige ud for stranden. Vores båd sejlede åbenbart pludselig ikke helt ind til kysten, så vi blev igen lige sendt videre til den næste! Hmpf. Dejligt at se Rikke rasende og morgensur.:D men det var ved at blive super irriterende at der kom små uforudsete udgifter hele tiden – også selv om det kun handlede om et par danske kroner! Desuden var vores ting blevet våde af den lille taxatur, fordi han sejlede stærkt.
Vi var blevet sat af på øens største strand ”Longbeach”, og vi måtte derefter på jagt efter et sted at sove. Allerede andet sted vi besøgte slog vi til. Det er en irsk kvinde, som ejer det, og det så rigtig hyggeligt ud og så til en rigtig god pris. Faktisk til det billigeste vi overhovedet har boet på hele vores tur, og så hører der endda en fremrangende udsigt til. :D
Nu er vi her så – for syvende dag! Ferie for alle pengene. Lækker solskin, hvidt sand og det klareste vand man kan forestille sig. Endda så varmt at man må et stykke ud for at kunne holde til varmen. I dag målte vi vandet de første 5-10 meter ud til omkring 35°+. Næsten ubehageligt når man koger i forvejen. Men vi nyder det, og det er skønt endelig at ”holde ferie”.
Dagene går ved stranden, måltiderne på restuaranterne (det er ikke muligt at handle ind og laven maden selv), men heldigvis er det dejligt billigt, og i fredags var vi på en snorkeltur rundt om de to øer Perhentian Island består af. Farverige koraler, fisk i mange farver, skildpadder og små hajer var bare noget af det vi svømmede rundt med. Helt fantastisk – og så til spotpris i forhold til Australien!
Jeg fik det lidt dårligt efter et dyk og måske for lidt væske, så jeg har været lidt påvirket af det de sidste to dage, og har derfor holdt mig lidt ude af solen. Men i eftermiddag var det så tid til at ligge og bage lidt igen. Rikke har lidt anderledes været helt på hjemmebane i den varme sol – i hvert fald mentalt, for nu skal hun være brun! :b Men hun husker også nogle pauser, så det går alt sammen.
Derudover har vi for første gang fået brugt vores medbragte spillekort. Lidt pinligt, men der har bare ikke været tid eller overskud til det tidligere. Men nu er kampen om det gyldne 500-tropfæ startet med et brag. Rikke har lagt ud med 2 sejre, men jeg kommer igen! :D
I overmorgen tirsdag d. 3 er det tid til at forlade vores lækre bounty ø – desværre! Men kun for at finde en ny. :)
Vi har planer om at tage en bus ud af Malaysia og op til Krabi i Thailand, hvorfra vi højst sandsynlig vil sejle ud til de kendte øer omkring Phi Phi.
Vi må se hvordan det går.
Fx blev vi fanget af en taxachauffør, da vi steg af bussen i Kuala Lumpur. Han var meget påtrængende og energisk med sin pris på 30 Ringgit. Vi kunne ikke lige overskue den voldsomme varme på 36°, som slog os i hovedet, så vi tænkte 50 kr. for 5 km. var en okay pris, så af sted gik det uden at forhandle den yderligere ned. Men nyt land, ny kultur og nyt prisniveau. Vi fandt senere ud af at vi havde betalt dobbelt for meget, så vi fik en lille læring i at vi skulle til at forholde os helt anderledes kritisk i forhold til ALT!
Men efter de tre dage i Kuala Lumpur ville vi videre. Nu skulle vi ud på en bounty ø, bo billligt og have noget sol. En af de ansatte på vores hostel i KL var tilfældigvis opvokset på den ø, vi gerne ville ud til (Perhentian Kecil på østkysten), så han hjalp os med nogle gode oplysninger om, hvor det var billigt og godt at bo.
Endnu engang var det malaysiske prisniveau på en størrelse, så man næsten fik lyst til at klappe i hænderne. 70 kr. pr. pers. I en natbus skulle vi give for den 7 timer lange køretur til østkysten. Yes!
Men på turen fik vi for alvor at mærke, hvor snu, griske og hvor lidt man kan stole på mange af malaysierne. Kl. 4 om morgen blev vi sat af ude i nowhere. Godt nok var det den rigtige by, vi blev sat af i, men det var lidt mistænkeligt, når byen alligevel skulle være have flere tusinde indbyggere, og når der kører et hav af busser fra Kuala Lumpur dertil, at vi så bliver vi sat af i udkanten af byen ud for en tankstation. Intet liv, ingen taxa - ingenting. Dog holdte der en privat bil, som ville køre os til Kuala Besut (hvor vi skulle sejle fra) til 30 Ringgit. Et tilbud vi allerede havde fået varslet i KL af en tilfældig passager, men som vi havde sagt nej til, for at undgå at blive snydt. Men vi havde ik’ så mange andre muligheder. Vi fik forhandlet ham en smule ned, og så baldrede vi ellers af sted de næste 20 km. på en mørk malaysiske landevej i en rigtig gammel spand. I Kuala Besut stod der så tre nye mænd til at tage i mod os. Det hele virkede meget koordineret og underligt taget i betragtning, at klokken var 04.30 om morgenen, og alt var mørkt og stille i den lille by. Mændene solgte bådbilletter til Perhentian, så de havde da lige åbnet deres lille biks. De var meget overvenlige og vi følte virkelig vi skulle være opmærksom på ikke at blive snydt på det groveste. Men de havde en ok pris, lidt højere end vi havde forventet, men vi tog billetterne. Efterfølgende var det lidt sjovt at se dem arbejde. Én lå og sov, andre sad klar på knallerter og fulgte busserne lige i røven, klar til at til at fange de næste potentielle kunder, mens æ ”Chef” koordinerede over Walkie. Det var lidt af en natforretning de havde kørende. Vildt påtrængende og lidt grove, men de gør alt for at få den mindste krone i hus, og derudover er de gode til at sende kunder videre til hinanden, så man som kunde havner i deres halvkorrupte spindelvæv, og bare bliver sat af ved døren til den næste.
Nu er vi her så – for syvende dag! Ferie for alle pengene. Lækker solskin, hvidt sand og det klareste vand man kan forestille sig. Endda så varmt at man må et stykke ud for at kunne holde til varmen. I dag målte vi vandet de første 5-10 meter ud til omkring 35°+. Næsten ubehageligt når man koger i forvejen. Men vi nyder det, og det er skønt endelig at ”holde ferie”.
Jeg fik det lidt dårligt efter et dyk og måske for lidt væske, så jeg har været lidt påvirket af det de sidste to dage, og har derfor holdt mig lidt ude af solen. Men i eftermiddag var det så tid til at ligge og bage lidt igen. Rikke har lidt anderledes været helt på hjemmebane i den varme sol – i hvert fald mentalt, for nu skal hun være brun! :b Men hun husker også nogle pauser, så det går alt sammen.
Derudover har vi for første gang fået brugt vores medbragte spillekort. Lidt pinligt, men der har bare ikke været tid eller overskud til det tidligere. Men nu er kampen om det gyldne 500-tropfæ startet med et brag. Rikke har lagt ud med 2 sejre, men jeg kommer igen! :D
I overmorgen tirsdag d. 3 er det tid til at forlade vores lækre bounty ø – desværre! Men kun for at finde en ny. :)
Vi har planer om at tage en bus ud af Malaysia og op til Krabi i Thailand, hvorfra vi højst sandsynlig vil sejle ud til de kendte øer omkring Phi Phi.
Vi må se hvordan det går.
Håber I alle har det godt derhjemme for nu er der jo ikke så længe til vi ses! :)
Flere billeder kan ses på: Webalbum
