Fraser Island, Whitsunday & Carins - Australien over and out (snøft) - d. 10.04-18.04

 Efter Mikkel havde fået en meget tiltrængt klipning forlod vi Brisbane. Vi tog Greyhound bussen videre op af Østkysten til Hervey Bay. Her fandt vi en lille fin campingplads, hvor vi lige havde en enkelt overnatning. Om morgenen skulle vi nemlig på en endags tur til Fraser Island. Fraser skulle efter sigende være verdens største sand ø, og så skulle den være smuk med masser af søer. Vi stod op til en solrig dag og 30 grader, og så var vi ellers meget spændt på, hvad dagen ville byde. Vi blev hentet tidligt af en bus, som kørte os til færgen. Det er kun muligt at komme ud på øen, hvis man har en firehjulstrækker, så derfor var der mange gående passagerer som havde booket en én – til flere dags guidet tur med bus. Da vi ankom på øen fandt vi den tour-bus, som vi skulle med, og så blev der ellers givet gas. Bussen var en smuk firehjulstrukken tysker designet til at køre i sand, vand og smattede veje. Vores guide/buschauffør sagde vi skulle være forberedt på en køretur, som var vi med Dakar race. Det skulle gå lidt stærkt for ikke at sidde fast og for at nå tidsplanen – det betød også at det blev én lang hoppetur.

 Vi kørte lige igennem øen på omkring en halv time, og var så vi ude ved østkysten og det åbne hav. Havet her er noget af det farligste i Australien. For det første er sandbunden meget ujævn, så man kan ikke forudsige, hvor langt man kan gå, før det bliver mange meter dybt. For det andet er der en meget stærk understrøm, dvs. hvis man bliver fanget, er der kun en vej – ud mod det åbne hav. For det tredje er vandet fyldt med fisk pga. sandbundens skiftende dybde, og det betyder også masser af hajer ik’ særligt langt ude. Derfor gjorde guiden det meget klart, at vi ikke skulle tage en dukkert i havet, men i stedet benytte de mange smukke søer, der ligger rundt på øen.
Efter en lang køretur i vandkanten på den østlige strand, som minder meget om vestkysten (DK), havde vi set et gammelt skibsvrag ”Maheno” fra 1935, der lå i vandkanten, vi havde haft et smukt stop for bl.a. at se på de specielle klipper på øen, nærmere bestemt ”Pinnacles”, der helt specielt repræsenterer 72 forskellige farvenuancer. Vel og mærket 72 forskellige nuancer i området mellem hvid og guldigt sand.

Derudover fik vi også en lille bade tur i ”Eli Creek”. Her var rigtig lækkert og vi gik igennem creeken, der havde sit spring ik’ særligt langt inde i bushen. Meget smukt, meget koldt, og så lidt nostalgisk at tænke på at ferskvandet havde taget mellem 80 og 100 år om at presse sig op igennem jorden. (Jae vi havde en meget klog guide J)
Efter den lille badetur kørte vi tilbage til det ene af øens to store resorts, hvor der var en udsøgt middagsbuffet klar til os. Mmm, lækkert!
Derefter var det videre ind på øen for at se noget af regnskoven, som skulle være så smuk.  Vi havde dog håbet på at se lidt mere tæt regnskov end vi så, men smukt og interessant var det da, med alle de sjove træer.  Det sidste stop på øen var den populære ”MacKenzie” sø, som ligget helt fantastisk dejligt midt inde i skoven. Her ude skulle dingoen også opholde dig, men desværre så vi den ikke. Vandet var utrolig lækkert at føle og svømme i fordi det var ferskvand, og så havde det en smuk blå farve. 

Vi blev sat af på campingpladsen igen omkring 18.30 tiden samme aften, hvor vi lige havde lidt tid til at fordøje dagen inden vi samme aften skulle videre med Greyhound til Airlie Beach. Egentligt var vi lidt skuffet over dagen på Fraser, da vi lidt følte vi havde siddet i en bus en hel dag. Vi kom frem til, at vi nok bare er bedst til selv at skulle ”arbejde for at opleve” i stedet for bare at blive guidet rundt. Vi ville også helst have haft en 3 dage på øen, hvor vi selv skulle gå lidt rundt, og så opleve en del mere en vi fik gjort på en dag, men det var tiden eller budget desværre ikke til. Vi havde også håbet på at se en del mere sand, når nu det var verdens største sand ø (for vi så abosolut ikke unaturligt meget sand), men det må være en del længere inde på øen, hvor vi ikke kunne nå ind på en dag
 
Nå, men videre til Arlie Beach det gik og vi ankom friske efter en ok nat i bussen. Mikkel havde godt nok ligget skævt med halsen, så han gik de efterfølgende to dage og brokkede sig over at hans øre sov! :b  

 Vi fik tjekket ind på Nomads Hostel som lå midt inde i byen, og så kunne vi endda bo der vildt billigt, fordi vi kunne slå vores eget telt op. Nice! Vi hyggede dagen igennem, og nød det lækre vejr.
Om aftenen var jeg, så uheldig at overse et trin i baren, så jeg hamrede min fod ind i kanten af trinnet. Av. Det resulterede i en forstuvet storetå. Heldigvis var den ikke brækket, for så ville jeg jo have mit besvær når vi skulle ud at snorkle den næste dag. 
Storetåen var heldigvis i bedring den efterfølgende dag, hvor vi skulle på en endags tur til ø-gruppen ”Whitsunday”. Vi blev hentet om morgenen, og så gik det ellers stærkt. Vi fik lejet våddragter (Nu havde Mikkel jo mødt de ville sugekoppe dyr der lever i havet (bluebubbels mm.) så vi kendte til konsekvensen, hvis ikke vi havde heldragter på) og kom så ombord på en af de små jet-både, og så var vi ellers i fuld fart mod første stop. Båden kunne rumme små 15 mand, og så havde den alligevel kræfter til de helt store sving i fulde fart. Rigtig sjovt, men man skulle holde fast for ikke at flyver over bord. (: 

Vi stoppede to steder, hvor vi havde en time hvert sted, til at flyde rundt i vandet og se på det smukke koralrev og de mange tusinde vis af fascinerende fisk i alle mulige farver. Det var en vildt smuk oplevelse at se, hvad der gemmer sig på havbunden – og så alle de farver.. Warw
Hen på eftermiddagen, blev der tid til lidt lækker frokost, så vi sejlede ud til hovedattraktionen ”Whiteheaven Beach”, hvor der er hvid sandstrand så langt øjet rækker, bjerge i baggrunden og det mest lyseblå vand man kan forstille sig.
Her var bare super skønt - perfekt temperatur, smuk udsigt og lækkert mad! Dog var der den ulempe, at en hel snes måger boede på øen, og de var ikke så lidt flabet. Mikkel fik ribbet sit kyllingeben fra sin tallerken, da han var på vej ind på stranden, hvor vi sad og  spiste. (buffen var på båden, der lå i vandkanten, hvor mågerne ikke søgte hen) Faktisk handlede det bare om at sluge den gode mad i sig inden mågerne overfaldt en.
Vi havde haft en super dejlig dag og hvis det ikke var fordi det kostede en del australske sedler, havde vi taget på samme tur den efterfølgende dag.

 
Den efterfølgende dag, prøvede vi at se, om det kunne lade sig gøre at komme ud til øerne med en vandtaxa bare for at ligge og nyde den gode udsigt og solens skråler. Det kunne man desværre ikke, uden at vi skulle betale for en one day tour igen, så vi lagde os i stedet ned til ”Airlie lagune” hvor der er tre store offentlige (gratis) pools lige ud til stranden/havnen. (Man kan ikke bade i havet uden heldragt pga. de mange jelly fish) Det var et super hyggeligt område, som vist også fungerer som samlingsstedet for hele byen. En dejlig dag, hvor vi lige kunne nå at ånde ud.
Om aftenen skulle vi med Greyhound bussen til Cairns, som var vores sidste stop i Australien. Trods en meget skør/træls buschauffør ankom vi meget tidlig morgen til Cairns, hvor vi blev hentet af det hostel vi havde booket os ind på. (ja, vi bliver bedre og bedre til at forudbestille og planlæggeJ) På hostlet var der god service med en shuttlebus til og fra byen hver time, der var morgenmad og aftensmad inkl. i prisen og så var det et rigtig hyggeligt sted. En stor bar, tv stue, computere, køkken, pool og reception var alt samlet, så man hele tiden var en del af fællesskabet. Hyggeligt! 
Vi ville utrolig gerne have været på en lille lokal safari og møde nogle af de vilde krokodiller der lever i området i Cairns. Dog kunne vi ikke finde en tur der lige passede os. Enten var prisen for høj og ellers skulle vi på en tur, hvor vi skulle ud at se en masse andet, hvor krokodillerne ikke var turens handlingspunkt. Øv. Vi besluttede os derfor, at vi ikke ville bruge vores nænsomme penge på det og tog en dag ved poolen i stedet for og gik en tur regnskovstur i udkanten af Cairns og i Botanic Garden. Meget hyggeligt, ganske gratis – og så fik vi alligevel et indtryk af noget af naturen i området.
Næste dag skulle vi flyve videre til Singapore via Darwin, så det var rigtig underligt og tænke på at nu forlod vi Australien!  Ik’ flere kænguroer eller søde Koalaer og kun 3 ½ uge tilbage af vores rejse :/ Lidt trist.
Men vi glædede os selvfølgelig til at komme til Singapore alligevel! :D

Flere billede kan ses på: Webalbum