fredag den 4. marts 2011

Waitomo Caves & Fam. Hardy - 17.02-23.02


Torsdag eftermiddag var vi under jorden (helt ned til ca. 18 meter under jordoverfladen) i omkring 2 timer. Waitomo caves er 3 store grotter i den vestlige del af Nordøen, som er blevet gjort utrolig turistet med rafting, rappelling og hyggelige guidede ture.
Vi havde tilmeldt os den mellem dyre tur, som skulle være action fyldt, underholdende og generelt lidt af et vandeventyr. Vi fik uddelt en stor badering, blev sat lidt ind i instrukserne omkring faldeteknik mm. med sådan en ring og sikkerheden generelt. Vi vidste ik’ helt, hvad vi gik ind til, så vi var MEGET spændte.
Specielt Rikke var lidt smånervøs over at vi skulle ned under jorden og kravle i små gange, hvor der til tider viste sig at være meget lidt luft op til loftet fra det vand vi svømmede rundt i. Det var generelt meget overskridende og utrolig smukt at svømme rundt i disse baderinge – i hvert fald så længe vores pandelamper lyste tilstrækkeligt op. Når det var helt mørkt, kunne man se de helt specielle insekter, ”glowworms”, der sidder i loftvæggen i grotten og lyser op med deres hale. Noget de gør når de er sultne – hvilket de er hele tiden
J Det var lidt som at se op på en klar stjernehimmel.
Alt i alt var vi alligevel lidt skuffede, da vi stod færdige, tørre og varmede os på en kop tomatsuppe og en varm bagel, for vi havde håbet på en del mere action end vi fik. Det var en utrolig smuk tur, men det største spændingsnivau var, da vi gik ned i grotten af et helt lille bitte hul, (føltes meget klaustrofobisk) og da vi skulle springe baglæns ned af et 2 meter højt vandfald. Resten af tiden flød vi rundt i vandstrømmene og nød den flotte grotte.

    
 Fredag kom dagen, hvor vi endelig skulle møde familien Hardy. Vi kørte derfor tilbage til Rotorua, og ud til Lake Tarawera, hvor de har et lækkert sommerhus med udsigt over søen. Helt vanvittig skønne naturomgivelser. Vi kan klart anbefale alle derhjemme, som går med tanker om at købe sommerhus, at investere i dette lækre område, hvis det ikke var for den smertefulde 26 timers flyvetur hertil. :)
 Chris, Hanne, Anja og Lars stod alle klar til at tage imod os. De er uden sammenligning den mest åbne familie, vi nogensinde har mødt. Selv siger de, at det ville være sådan i ethvert kiwi-hjem,
men det tror vi nu ikke helt på. De havde en energi og lyst til at vise os alt det sjove, som kan laves, når man rigtig nyder sommerhus livet. Allerede ”et par minutter” efter vi var ankommet, kom vi med ud på søen i Lars og Anja’s helt egen lille båd, (Smokey 2), hvor vi fik set hele det lille indhug i søen, der lå ind til sommerhusene. Derefter var det ellers ud i familiens store speedbåd på vandski. Med Lars og Anja’s energiniveau skal der ske noget, så af sted var det, og vi blev bare kastet ud i det. Super fedt! Vi så lige, hvordan man stod på vandski med stil på kun ét ben – af både Lars og Anja, og så var det ellers vores tur til at prøve. Heldigvis med 2 ski ;) Det var en kamp at komme op, men da det så endelig lykkedes var det en fed fornemmelse at stå med fulde fart hen over Lake Tarawera og med Mount Tarawera i baggrunden. Rikke var lidt tøvende med at komme af sted på skiene, men med tilpas familiepres og lidt hensyn fra Chris med bådens fart, kom Rikke af sted og op og stå. Så cool. 

 På tilbagevejen fik Lars lige vist, hvordan man står på wakeboard, hvis det nu var noget vi skulle have lyst til. Vi fik hurtigt indtryk af at sommerhuset var en stor lejeplads for børn som for voksne og med en dejlig atmosfære. Der skulle leges, grines og smiles – og det blev der gjort J Ja, vi bør næsten skrive oplevelserne i en remse for at få dem alle med. Wakeboard, biscuet (badering bag båd), kajak, barbecueet kylling med en øldåse i numsen, spa i søen og klippespring for ikke mindst at nævne hyggen. (selvom aftenerne - var noget korte fordi vi var så trætte.) :) Det hele føltes bare så overvældende fordi det var oplevelse på oplevelse, men det var bare super sjovt og lidt af en måde at møde familien Hardy på! :D Vi  var fysisk totalt færdige efter de 3 dage i sommerhus. Speicelt jeg (Mikkel) havde ondt over det hele efter alle minde styrt og forsøg på at komme op på wakeboard. Men sommerhuset havde hidtil været den klart bedste oplevelse på øen, så vi turde næsten ik’ have nogle forventninger til, hvad der skulle ske, da vi skulle videre med ned til deres farm, som ligger 3,5 time derfra.

Hyggeligt spabad i Lake Tarawera

















Vi kørte fra sommerhuset søndag eftermiddag og ankom derfor først sent til farmen. Efter de 3 oplevelsesrige dage i Rotorua var vi meget trætte, så vi gik tidligt i seng. Alligevel sov vi helt til klokken 10 næste morgen, hvilket var rigtig skønt i en dejlig stor, blød seng. Lars og Anja var i skole og Chris var i gang på farmen, så det var kun Hanne, der var hjemme. (Lars havde ellers været et supert vækkeur hver morgen i sommerhuset, så det var nok fordi han ikke var hjemme, at vi sov så længe )
Vi brugte det meste af dagen på, at planlægge Sydøens rute med gode råd fra Hanne. Sent på eftermiddagen tog Chris og Lars os med ud på farmen i deres firehjulstrækker for at få et lille indblik i 
hvor stor farmen egentligt er. Og Hold da op. Deres farm strækker sig over et areal så langt øjet rækker. Farmen består selvfølgelig hovedsageligt af får, men de havde også marker med køer og rådyr. Omgivelserne på farmen er utrolig smukke – Alt er grønt og bakket.   Efter den lille rundvisning kørte vi tilbage til huset, hvor Chris og Lars ville vise os lidt mere af farmen, som vi ikke kunne komme til i den store bil; bl.a. et smukt udsigtssted, som var det højeste punkt på farmen. Så vi skiftede over til ATV’er og tohjulet crossere. Super fedt.  Vi kørte af sted med Lars og Chris drønende i front. Det var en fed tur igennem det smukke landskab, og da vi efter at havde kravlet op af en stejl skråning og kravlet over et pigtrådshegn – uden crosser, hvor Mikkel revnede sine bukser i et elendigt hop over hegnet, nåede vi endelig toppen af udsigtspunktet - det var ren fornøjelse, at stå i et med naturen og se de store bjerge i horisonten - fantastisk syn.
Til aftensmad havde Hanne og Anja taget noget lækkert indisk mad med hjem fra byen, så da vi først fik smag for retten var der ikke en riskerne tilbage. Mhh, hvor smagte det godt
J
Tirsdag morgen stod vi tidligt op for at sige farvel til Anja og Lars, inden de tog af sted i skole. Hanne var taget af sted mandag aften, fordi hun skulle flyve til Auckland tidligt tirsdag morgen, så vi havde lige et par timer alene, inden vi ved middagstid fik sagt farvel til Chris, for så at trille videre mod Wellington. Vi havde en færge at nå, så vi kunne fortsætte rejsen på Sydøen. Men allerførst havde vi dog lige halvanden dag i hovedstaden, som blev brugt på lidt shopping, et kig på parlamentet og regeringsbyningen og så ellers et par timer på nationalmuseet ”Te Tapu”, som havde nogle helt fantastiske illustrationer af NZ’s fortid, den vulkanske aktivitet, jordskælv og meget mere - og så var det endda helt gratis! Ikke noget vi har mødt endnu, da Maorierne virkelig forstår at gøre al ting til en turistattraktion og tage mange penge for det!

5 kommentarer:

  1. Hej Rikke & Mikkel bedste prøvede, men det lykkedes ikke, så nu prøver jeg. Jeg kan se I har det rigtig godt, og oplever mange spændende ting, bedste skriver senere. hilsen
    bedstefar.

    SvarSlet
  2. Kære Mikkel og Rikke!
    Tak for alle de spændende indlæg I kommer med, og de fine billeder, det er rigtig hyggeligt og interessant at læse, og vi kan forstå, at I har det rigtig sjovt og får mange nye udfordringer og dejlige oplevelser. Det er jo også en rejse I vil mindes resten af livet, så det er med at gribe chancen når den byder sig, men vi kan forstå det er lidt grænseoverskridende ind imellem.
    Her hjemme i lille Danmark er temperaturen stadig omkring frysepunktet, men solen skinner fra en skyfri himmel i disse dage, folk liver op og får forårsfornemmelser,og de små forårsbebudere trodser kulden og titter frem overalt, det er bare så skønt. Landmændene og havefolket venter kun på at frosten kommer af jorden, så de kan komme igang med forårsarbejdet. Fortsat god tur og pas godt på hinanden! Manne knus fra "Bedster"

    SvarSlet
  3. Hej Rikke og Mikkel
    Hvor ser I bare glade ud, det ser ud til at i har dn dejlig tur. Jeg håber jeres tur ligesom I selv har forventet, men Rikke jeg må sige vi mangler dig rigtig meget her hjemme ha ha :-) Men forsat rigtig god tur til jer, jeg skal nok holde øjne med alle jeres indlæg, det er spændende at læse om God tur, glæder mig til Vores lille postkort Stor hilsen Fra
    Ole Stein Klintø Christies Sdr. Hostrup Kro

    SvarSlet
  4. Hej i to :-)

    Sikke mange dejlige og sjove billeder!! :-) Man bliver slet ikke misundelig når man sidder på skolebænken og hører endnu et "spændende" foredrag om virksomheders mission og vision...

    Det ser ud til at I får nogle fantastiske oplevelser, det er vidunderligt. Godt gået på vandskiene... Jeg drømmer mig væk til NZ ;-)

    Held og lykke videre på sydøen!
    Knus Julie

    SvarSlet
  5. Hej Bedster (:
    Det lyder skønt, at foråret er ved at komme til jer derhjemme i Danmark.
    Det er super dejligt, at i følger med derhjemme på bloggen(: Vi skal nok blive ved med at lægge billeder og indlæg ind. Flere har problemer med at kommentere på bloggen - måske vi lige skulle lave en vejledning, så det ikke driller sådan? (:



    Hej Ole !
    Det er rigtig skønt at høre, at du følger med i vores blog. Bliv endelig ved med det (:
    Jeg er meget glad for du siger, at i savner mig :D Jeg må da også indrømme, at jeg svaner jer. Altid skønt at skulle op på arbejde sammen med jer ;)
    Men angående postkort så bare vent.. Det bliver tryllet frem om et par dage ;) Har bestemt ikke glemt det :D
    Hils omkring dig og ha’ det godt.
    Knus Mikkel og Rikke



    Hej Søs.
    Dejligt du nyder skolebænken lige spå meget som vi nyder Sydøen. ;)
    Du skulle have set Rikke på vandskiene –hun var så sej ! Da hun ført kom op, ville hun ikke ned igen.
    Hils Fredos og sig, at der snart kommer et indlæg om den dejlige Fergburger!

    SvarSlet