Arrived in New Zealand

Ja ja ja vi ved det! Måske har vi ikke været vildt hurtige til at give de første medrivende beskrivelser her på bloggen, men vi havde først lige vores uventede hårde kampe med Auckland airport, Jetstar, Biosecurity New Zealand, strande som bestemt ikke ligger på de steder, hvor vi burde finde dem og meget mere. Som I kan høre har det været en hård start, men ikke desto mindre spændende og oplevelsesrigt – set i bakspejlet i hvert fald! :=)
Det hele startede næsten alt for glidende. Vi havde begge været lidt spændte over pludselig selv at skulle finde rundt i lufthavnene. Begge har vi nemlig altid været vant til at have hovedet under armen og blot følge de gamle, super guiden Julie eller andre som gjorde livet i lufthavnen lettere for os. Så på trods af et super godt tilbud fra Anders og Chi i London, måtte vi melde pas på en lækker breakfast ud for Heathrow (London) for ikke at få stress, når vi nu skulle finde det rigtige fly og tilhørende gate.

Alt gik fint indtil vi landede i Hong Kong. Vi blev lidt utilpasse under nedflyvningen, så det korte pitstop med ellers hyggelig japansk baggrundsmusik ala en lille spilledåse, var ikke den store fornøjelse med kvalme, mange folk og tæt luft. Lidt pinligt og sjov mødte vi begge Uuuulrik kort efter afgang i kinesisk luftrum. Endda på samme tid! Ynkeligt dansk par som sad sammen på Monkey-class. Hehe. Men han var heller ikke så langt væk, for Mikkel havde allerede råbt efter ham i Hong Kong.
Men da vi så endelig landede i Auckland efter 26 timers flyvetur, ca. 10 timers ventetid og en tidsforskel, som havde slugt 12 timer, havde vi sådan set været af sted i 2 døgn og på trods af den trættende tur stod vi med en god mavefornemmelse ved bagagebåndet. Der skete bare ikke så meget…. Fandt vi ud af!
Bagagen var blevet glemt i Melbourne, så vi måtte gå tomhændet derfra. Dog lykkedes det os at komme lidt for hurtigt ud af lufthavnen. Trætheden og den nye situation uden bagage fik os til at glemme alt om 2 uskyldige æg i Rikkes håndtaske.  En ting som man tager ganske seriøst i New Zealand. Deres biologiske sikkerhedskontrol anser det som en stor trussel, så vi blev hevet til side til en lille snak. Alvoren gik dog hurtigt op for os.  Vi stod til en bøde på 400 NZ dollars (næsten 1700 kr.) for ubevidst indsmugling. Heldigvis havde Rikke det fornødne overskud til at charmere den mandlige betjent en smule, så vi slap med en pæn advarsel på papir. Heldigt! (Det skal lige nævnes at straffen for bevidst indsmugling havde kostet os 100.000 NZ dollars ellers 5 års fængsel). Uf..

Nå, endelig stod vi på en campingplads lidt ud for Auckland centrum. Værterne var super flinke, så det hjalp os lidt på sporet. Der gik dog alligevel over 24 timer før vi fik leveret vores tasker til pladsen, og først her følte vi at turen kunne starte.
Efter 3 dage i Auckland med Skytower, vulkaner og lækkert varmt vejr, tog vi lidt solbrændte nordpå i vores nylejde Nissan baby. Sprudlende smuk japansk kvalitet. Efter en lang dag trængte vi til en dukkert. Vi havde søgt strand hele dagen, og da det ikke havde lykkes os, havde vi i hovedet at finde en bestemt campingplads, der ifølge vores beskrivelser skulle have en lækker strand. Da vi endelige kom frem sent på aftenen, blev vi slemt skuffet. Stranden var tør som sandkassen i et børneområde.
  Det skulle dog senere vise sig blot at være trukket voldsomt tilbage pga. tidevand og stranden var derfor flot om morgenen igen, da vi skulle til at køre. Lidt for sent til en dukkert!

Anyways - vi kørte af sted og fik set et fremragende fåre/dogshow på sheepworld-farmen. Sjovt og underholdende og Mikkel fik desuden en lækker spytklat af farmens søde søde lama, som så åå så nuttet ud. Hehe..
Vi kørte derefter videre nordpå til Whangarei, hvor vi undervejs var meget meget tæt på at løbe tør for benzin. Rikke nåede i hvert fald at blive godt nervøs. Jeg blev selvfølgelig nødt til at spille afslappet på trods af benzinpilens nedaddykkende kurve i bjergterrænet, og i denne situation er navigering ud fra gratis kort, fyldt med reklamer, ikke anbefalsværdigt. Da vi endelig fandt en tank var benzin-nålen nede under nul. (hm.. synes vi har læst en lignende situation på en anden blog? Måske det er en typisk godtroende backpackerfejl) Det var en kæmpe lettelse.

Men alt i alt så kom vi godt frem til Whangarei, hvor vi nu sidder og sveder i det varme vejr. Tror vi har haft 28-35 grader samtlige dage. Derfor var det også rigtig dejligt med en lille svømmetur, da vi tidligere i dag var ude at se på et vandfald. Skøn natur, og når Rikke nu ik’ vil med i vandet, er det jo fedt hun kan tage nogle gode billeder.

I morgen har vi planer om at tage sydpå igen og ned forbi Auckland.
Vi har købt et mobilt bredbånd-stik, så vi har ikke opkoblingsproblemer mere, og kan nu opdatere bloggen. Der vil ikke gå så mange dage igen.

Sov godt Danmark.